Du er her:
Mottaker: JULIUS HOFFORY
Datering:17. desember 1888
Sted: MÜNCHEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære herr professor!
Som svar på Deres venlige brev af 10de dennes skal jeg meddele at jeg har tilskrevet herr Reclam om udsættelse overénsstemmende med Deres ønske, hvilket ganske falder sammen med mit eget. Helt at forbyde ham at udgive en oversættelse af det nye stykke vilde jo ikke føre til noget, da der intet retsmiddel gives, som kunde gøre forbudet effektivt.
Jeg har grund til at tro at herr Reclam vil respektere, hvad jeg i mit brev til ham udtalte, og indrette sin handlemåde derefter. Men for yderligere sikkerheds skyld mener jeg dog at det ikke vilde være af vejen om der så vel fra Deres som fra herr Fischers side kunde øves en eller anden pression på fru v: Borch, der, som De formodentlig véd, har tilbudt sig at levere oversættelsen til det
 
 
Faksimile
Reclamske Universalbibliotek. Mig tilskrev hun for nogen tid siden om sagen og som svar anmodede jeg hende om at opgive sit forehavende. Det lader imidlertid ikke til at denne min anmodning har frugtet.
Også lige over for teatrene kan vi befrygte konkurrence af en eller anden. Til sikring af vore interesser i så henséende vil det derfor utvivlsomt være rådeligst uopholdelig at overgive «Die Frau vom Meere» til Felix Blochs agentur. De berlinske teatre kan jo undtages. Sådanne undtagelser for et enkelt steds vedkommende er jo ikke noget usædvanligt. Men under alle omstændigheder tror jeg at det vundne forspring i tid bør udnyttes til det yderste. Jeg har nemlig hørt at Ernst Brausewetter i Stuttgart arbejder på en oversættelse, der vel turde være beregnet på at tilbydes teatrene.
Kun dette i hast for i dag! Hjertelig tak og hilsen til Dem selv og til de øvrige venner!
Deres hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her